Følelsen af ikke at være tilstrækkelig – første indlæg på ny blog

 

Der må være andre end mig der kan nikke genkende til titlen?

Dét at være fuldtidsarbejdende-deltidsstuderende-MorTilTo-Kone-veninde-søster-datter-Kvinde er sgu ikke altid lutter lagkage!

Man har rigtig mange tanker der florerer rundt i hovedet hele dagen lang og nogle gange føler man sig langt fra tilstrækkelig. Jeg når ikke altid at se dem jeg vil, lave det jeg vil… Ja, bare det at sidde stille og roligt i sofaen med min mand inden ungerne er langt, hører sjældenhederne til.

Man føler tit og ofte at man giver alt hvad man har de 8 timer man er på job og føler tit at man ikke er en god nok mor og kone fordi alt ens energi blev lagt på arbejdet..

Uret ringer 5:30 hver eneste dag; og efter et par “snuzz”-ture triller man ud af sengen og ud til et Quick-bad.. Med det ene ben på vej i tøjet og det andet i køkkenet hvor der laves havregrød bliver der samtidig redt hår, lagt makeup og ungerne givet tøj på.

Min kære mand skal som regel tidligt ud af døren så jeg står med morgentjansen de fleste dage.

Kl. 7:15 går første stop mod børnehaven hvor vi stille og roligt siger farvel og videre til skolen med ældste-musen inden der cykles 2,5 km til jobbet på Østerbro hvor jeg er fra 8-15/16.

Min kære mand henter som regel ungerne og så mødes vi alle derhjemme. Når vi er hjemme er dagen jo næsten slut, dagens sidste timer bruges til madlavning (med mindre vi har lavet det dagen før eller har rester), læses lektier, måske vaskes der en maskine tøj og ryddes lidt op, men ellers er der også plads til lidt tegnefilms-tid i sofaen, perlesjov eller en aftentur på legepladsen inden der takkes af for dagen.

Dagene ligner meget hinanden og det kender andre familier nok også til.. Man går ikke (omend man gerne vil) spontant på café eller forbi en god veninde.. Det hele skal gå op i en højere enhed da alt kræver lidt mere planlægning! Har jeg en aftale næste uge skal det koordineres med min bredere halvdel og ind i hans kalender så vi ikke dobbeltplanlægger.

Vi har lige haft en weekend hvor vi begge var ved at gå ud af vores gode skind! Alle forældre ved at det ikke er lutter lykke at have ungerne hjemme en hel weekend (for ikke at tale ferier) – ingen taler om det og mange benægter det.. Men sådan er det altså for rigtig mange.. Og mange kender følelsen af at man virkelig har lysten og troen på en super drømmeagtig weekend og sådan bliver det bare ALDRIG!

Selvfølgelig er det dejligt at have kvalitetstid med sine unger MEN man er op og med af hinanden heerlen tiden og de bliver ikke aktiveret og stimuleret på samme måde som i børnehaven eller fritidshjemmet..og intet man gør er helt godt nok; vel..

Fx så går man i gården så ungerne kan lege på legepladsen som de har plaget om den sidste time..den yngste render rundt og græder fordi far lige er ude og kører og den ældste render rundt og brokker sig over at hun keder sig.. WHAT!? Du har en kæmpe legeplads og have du kan lege på.. Efter en time går man så op og spørger om de er sultne og her er svaret NEJ. Fint, så sætter man sig i sofaen for at slappe af efter man har lagt vasketøj sammen og Gud hjælpe mig om den første så ikke kommer ind og siger “er der noget man kan få i mavsen”arrrrhhhh!!

Ej, 90% af tiden er tingene jo gode og dejlige men de sidst 10 % er bare dem man kan mærke.

 

kram fra en mor der har været hjemme med sin yngste datter der igår valgte at springe ned fra et legestativ i børnehaven igår og har semi forstuvet foden. Hun humper stadig men er gående nu.. Det var ikke så slemt som først antaget.