Dagbog – familieferie i Tyrkiet 2015
2. oktober:
4:00: Uret ringer – hopper i bad inden jeg smækker manden i bad og vækker ungerne, som overraskende nok er lyn hurtigt i tøjet –SKØNT–. KL 5:20 sidder vi i metroen på vej mod Lufthavnen (på dette tidspunkt er man altså ekstra glad for at bo lige ved Øresund metro station!)..
Vi tjekkede ind, smed bagagen og igennem security. og hvem af alle, bippede?? ELISSA hahahaha TYPISK! Hun blev lige narko-testet og det hele, men selvfølgelig var der ingenting andet end et smil fra personalet og en lille griner hos mor og far! Vi satte os og spiste lidt let morgenmad inden vi hoppede gennem paskontrollen. Da vi skal til at borde og skat er smuttet ud for at dryppe af, opdager jeg at Elissa har lagt sin rygsæk et helt andet sted end vi var! Jeg smed ungerne ved de søde mennesker ved gaten og ALDRIG har jeg løbet SÅ hurtigt! Jeg tænkte ikke rigtig over hvor hun mon havde lagt den men løb mod stedet hvor vi spiste morgenmad. Da skat kommer ud fra toilettet er alle væk og han kan ikke se ungerne så han går om bord da han ser mig komme LØØØBENDE (heldigvis MED taske).. vi får grint lidt af det hele og sat os på vores pladser i flyet.
Vi fløj med Turkish Airlines som virkelig kan anbefales. Dejlig mad, fine sæder og ungerne var bare super gode. Vi mellemlandede i Istanbul i 2 timer (det gjorde flybilletterne billigere) hvor vi spiste lidt hurtig frokost og drak en øl inden vi på ny steg om bord. Vi landede i Bodrum omkring kl 15:50 og tog en taxa til vores hotel. Vi nåede lige at smide taskerne, så hoppede Kenney og ungerne i poolen.
Bagefter gik vi lige op i vores familiesuite (2 værelser så ungerne havde deres eget) inden vi spiste aftensmad (vi havde halvpension på hotellet) og så faldt vi i søvn 🙂
3. oktober
SKAT FYLDER 30! HURRAAAA!!! 🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🎈Vi vækkede ham med sang og gaver.. Vi tog til Bodrum og mødtes med skatters mor og bedsteforældre (som boede på hotel i Bodrum) og tog på en hyggelig restaurant ud til vandet og spiste frokost. Bagefter gik vi gennem Bodrum hvor der blev hygget, købt vifter, hatte og snorkel.
Vi tog en taxa hjem til Bitez, nåede en tur i poolen og nød en drink. Derefter snuppede vi den sidste sol på stranden inden en tur langs den hyggelige strandpromenade. Efter dejlig aftensmad hoppede vi op på værelset og nød et glas hvidvin på vores dejlig store altan.
4. oktober
Sov længe… vågnede dog ved bøn fra Moskeens højtaler kl 5! vi spiste morgenmad og ellers stod den på ren afslapning ved strand og pool. Ved 14 tiden fandt vi en hyggelig restaurant der hed Istanbul hvor vi fik dejlig tyrkisk frokost… den lå i en lille sidegade til alt det larmende.
5. oktober
Efter morgenmaden, gik vi en tur ned til en legeplads
inden vi stødte ind i Kenneys familie som kom for at besøge os. Vi hyggede hele dagen ved stranden og var forbi Istanbul og spise frokost
6. oktober
Vi vågnede ved 8 tiden og tog en træningstime med småløb, powerwalk og træning på nogle “maskiner” ved legepladsen. Efter morgenmaden gik vi ned i supermarkedet og købte en masse drikkevarer, frugt, pålæg og brød til køleskabet så vi kunne nyde det på værelset et par dage til frokost. Derudover, MAX afslapning! bare pool.. senere gik vi op et par timer, og en lille kat havde indtaget vores altan (og kom hver dag resten af ferien)
7. og 8. oktober
onsdag tog vi forbi oldernes og svigermors hotel i Bodrum hvor vi betalte for at være hele dagen. Vi hyggede ved poolen, spiste dejlig mad og drak en masse sodavand, drinks og øl 🙂 kl. 19. sagde vi farvel og gik gennem Bodrums festlige gader. Vi endte oppe hos en tatovør hvor skat fik lavet en tid til ugen efter
Torsdag efter morgenmaden gik skat ned og lejede en jeep som kom kl 11. den lejede vi 24 timer. Vi kørte rundt hele dagen igennem forskellige byer: Turgutreis, Gümslük, Yalikavak og retur til Bitez. vi spiste dejlig dejlig frokost i Turgitreis og derudover nød vi den smukke udsigt og det at opleve Tyrkiet på egen hånd. VIRKELIG fedt og kan klart anbefales..!!!
Da vi kom retur var vi lidt ved poolen inden det kriblede så meget i skatter, at han havde en jeep stående derude, at han kørte en lille tur til 🙂 Mens han var væk hyggede ungerne og jeg og snuppede et bad og slappede lidt med kort på værelset.
9. okotber
Vi kørte en sidste tur i jeepen inden den blev hentet – vi kørte forbi Turgutreis og besøgte kort det hotel vi boede på i 2013 – SÅÅÅ SKØNT! Bodrum Imperial…
Da vi kom hjem spiste vi frokost på altanen og ellers bare poolhygge. Inden aftensmaden fandt Manja den sødeste lille killing som havde en overnatning på vores værelse..
Jeg blev vækket med fødselsdagsang og gaver (armbånd fra ungerne og tyrkisk tesæt og tyrkiske lysestager).🇩🇰😄.. Vi tog en lille hyggetur til Bodrum og spiste frokost og soppede lidt dejlig makeup.. om aftenen hjemme i Bitez, besøgte vi Tempel bar hvor vi hyggede med drinks og musik (de spillede dejlige Backstreet Boys wuhuuuu)
De sidste dage i Tyrkiet:
Vi hyggede ved poolen, gik lange dejlige ture.. Tirdag tog vi til Bodrum og mødtes med olderne.. 😄ungerne og jeg tog med Olde Sandra på tyrkisk market mens de 2 mænd snuppede et par timer i Hamam. kl 13 mødtes vi alle og spiste dejlig frokost og samtidig fejdede oldernes 36 års bryllupsdag. K. 15 sagde vi farvel og skat smuttede til Tatovør mens ungerne og jeg tog til Bitez og slappede af ved poolen og på værelset med UNO.
sidste eftermiddag og aften var vi på en lang gå tur langs kysten , spiste frokost hos en hollænder der har en hyggelig restaurant og ellers bare poooool-hygge…. om aftenen droppede vi aftensmaden på hotellet og gik ned til Tempelbar hvor de grillede, havde Cubansk aften med musik og dans og tændte bål, super hyggeligt.
Torsdag morgen snuppede vi en dejlig gårtur inden vi blev hentte af hotelejerens bil som kørte os i Lufthavenen. Nu vi hjemme og det er dejligt. Ude godt, men hjemme bedst, ik 🙂
Beklager den noget ringe kvalitet i billederne men der er brugt old School digital kamera (6 år gammelt)..
Hvor ser det bare hyggeligt ud! Og dejligt med fejring af alle de fødselsdage 😀