Når mor er syg og far på arbejde

På den igen – det der med træning og sundhed

I dag er jeg gæsteblogger på søde Anna’s hjemmeside og lægger derfor også indlægget op her;

Indlægget handler om den evige kamp jeg har med mit overskud til at træne og holde den sunde linje.
Lige så Dårlig jeg er til at holde en livsstil Lige så god ved jeg at jeg faktisk kan være.

Here we go;

Min hverdag pryder for det meste med sundhed i form af sund mad, motion på trapper (mange gange i løbet af en dag) og en god cykeltur til og fra arbejde hver dag i 5. gear.
Jeg har flere gange tidligere i både korte og lange perioder, kørt faste madplaner og fastlagte træningsdage som har fungeret rigtig godt for mig.

Nu har jeg været inde i en lang periode hvor jeg slet ikke har haft energien til bare at tænke på træning, ja jeg er jo nærmest kørt død bare ved at overveje om jeg skulle løbe en tur eller gå ind og lave cirkeltræning og der er nok røget en del mere sukker og hvidt brød (nam nam) indenbords end der burde!

Nu lyder det som en dum undskyldning, og HEY, det er det nok også, men har haft mega travlt med fuldtidsjob og videreuddannelse, for ikke at nævne at der oven i hatten kommer 2 børn og en mand med.

Nu
Men nu har jeg sagt til mig selv at det skal være! Det sidste mavefedt skal væk, lårene strammes op og der skal markeres nogle lækre overarme.

Hvordan skal det klares?
Jeg har til at starte med aftalt med min mand at han skal træne cirkeltræning med mig 2-3 gange om ugen og derudover skal jeg løbe 2 gange om ugen hvoraf den ene af gangene bliver før træningen herhjemme.

Hjemmetræning vs fitnesscenter
Jeg har altid været tilhænger af hjemmetræning selvom jeg i en lang periode gik i det der hed SATS… elskede at gå på hold. Hjemmetræning er bedst til mig da jeg i et træningscenter som sagt er bedst til holdtræning og tiderne passer bare dårligt ind i mit familie- og arbejdsliv. Der er en god omgang hjemmetræning mere passende for mig som travl familiemor for ikke at nævne at det kun koster tid. Det kræver selvfølgelig at man har hjemmeudstyret i orden og dét har vi heldigvis i form af forskellige størrelse kettlebells, forskellige håndvægte, vægtstang med skiver, sjippetorv og vigtigst af alt, egen vægt som er god til mavebøjninger, armbøjninger osv.

Mit problem er ikke om jeg tør tro på at jeg kan få den krop jeg gerne vil, for det VED jeg at jeg kan for har gjort det mange gange. Problemet er at så snart man svækker på kvaliteten af mad og træning så ses det desværre meget hurtigt på kroppen hvor i mod dét at få bygget en flot krop op tager lang tid. Det er dét jeg synes er så unfair ved det hele.. at der ikke helt klart er den gyldne mellemvej men at man er nød til at være STÆRK psykisk så man kan opretholde den gode stil

Findes der gode trænings/sundhedsråd råd til en mor der arbejder 37 timer, går i skole 7 timer og har 2 unger på 3,5 og 7 år + en mand der skal have opmærksomhed? Jeg ved der er andre seje mødre der kan derude – kan i ryste lidt i posen og sende det min vej?!

Nu” billedet skal tilbage på “før” billedet og jeg er nu i fuld sving!

20140629-084548.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når mor er syg og far på arbejde