At hive sine børn ud af de faste og trygge rammer

Må indrømme at den første klump i min hals i forbindelse med at vi har valgt at flytte, var da tanken om at ungerne skulle skifte skole og børnehave ramte mit hoved.

“Åh nej, hvad erdet dog vi byder vores børn”?! Kenney er jo heldigvis den lidt mere afslappende type og beroligede migg med at børn har godt af forandringer og kun bliver stærkere af den lille udfordring der er ved at starte et nyt sted.

Dog kunne tanken så absolut ikke forlade mit hoved for tanker som “hvad hvis Manja ikke får nye venner” eller “hvad hvis det er dårlige pædagoger i børnehaven” blev ved med at spøge i mit hoved (og gør det nok stadig lidt).

Hvad gør det ved ens børn at hive dem ud af de rammer de er vant til?

Jeg vil sige, at da Manja en morgen på vej til skole sagde “Mor, jeg får jo bare nogle nye venner” og “Vi laver jo nok bare det samme på den nye skole” tænkte jeg ikke kun “Hold nu kæft en fonuftig 6 årig vi har her” men også “at hvor har du bare ret min skat!”

For det har hun jo! Det bliver da sikkert super spændende at prøve noget nyt, og som skoleinspektøreren på den nye skole sagde, da jeg spurgte om dem der startede i 1. klasse efter sommerferien,  også havde gået samme i 0. klasse “De har været på ferie og væk fra hinanden i mange uger – så det er jo nyt, spændende og småkræmmende for dem alle” Og han har jo også ret… og Manja skal nok klare det. Men det ændre ikke på at jeg stadig er en super nervøs mor der tænker at jeg “ødelægger” deres liv ved at rive dem ud af alt hvad de betegner som tryghed!

Når det kommer til alt er det jo nok også fordi jeg føler at jeg river mig selv ud af det jeg betegner som værende trygt! Væk fra et område jeg kender, væk fra min dejlige familie, væk fra vores über dejlige lejlighed og væk fra en masse minder – ikke kun for mig men også for børnene. MEN, de er jo ikke sååå gamle, og de skal igennem mange stadier i livet endnu.. så mon ikke en omgang flytning i bund og grund nok skal gå?!

Min konklussion er i hvertfald at vi har 2 børn der vil få en masse støtte og kærlighed fra deres forældre så de nok skal klare sig gennem den tid der kommer.

Mon der også bliver støtte til en pjævset mor?!