Sagde du speltmor?

Det er i hvert fald ikke en kategori jeg kan prale af at hører inden under, og egentlig heller ikke en jeg tror jeg ville have lyst til at være under hvis jeg lige tænker mig ordentligt om.

En speltmor for mig, er en der har valgt at hendes centrum skal være 100 % på dét at være mor og sætter sig selv, sit arbejde og forhold/ægteskabet i 2. række. Og dét er bestemt ikke noget jeg ønsker at definere mig selv som. -Speltmor-. Det er bestemt ikke for at sætte nogen i bås, for det er jo fair nok hvis man vælger den løsning, bare der også er tid til at tænke på andet end tøjvask, indkøb og madlavning.

Da jeg for snart 7 år siden blev mor for første gang, blev jeg en helt anden Nina – Før var jeg en Nina der mest af alt tænkte på sig selv, tænkte på MIN uddannelse og hvad JEG skulle. Jeg gik fra at være “ung” og lidt uvidende til faktisk at skulle til at tage mig af et lille menneskes liv. Og jo, måske blev jeg lidt “spelt-agtig” den gang for mit fokus var udelukkende på vores lille datter.. Det skulle være de rigtige cremer, økologiske kornprodukter og vaskepulver uden tilsat parfume samt en tanke om ikke at skulle arbejde for jeg skulle da være “hjemmegående husmor” for det er da det bedste man kan gøre for sit barn.. MEN jeg nåede aldrig rigtig ind i den der speltmor-rolle tror jeg og min opfattelse af at være en god mor ændrede sig meget i løbet af min tid som “nybagt mor-på barsel”.

I den søde barselstid, med tid til lange gåture, shopping (af de penge man jo egentlig ikke har når man er på barselsdagpenge), nusse-putte tid i sofaen og hyggelige caféture med veninderne samt tid til at lave maden klar til manden kom træt hjem fra arbejde, glemte man lige at der også er en verden udenfor!

Efter 1 år på barsel, skulle jeg starte på mit første RIGTIGE arbejde, som jeg altid har kaldt det. For da jeg gik på barsel havde jeg lige afsluttet min elevtid hos Danmarks Statistik og dermed også min uddannelse med speciale i Offentlig administration (Så jo, mit job i Finanstilsynet var mit første RIGTIGE arbejde)

Da jeg startede på arbejde satte det en masse tanker i gang: “Ok, hvordan pokker får man tid til det hele”? Ved at arbejde 37 timer, undgår man jo ikke hverken vasketøj eller madlavning.. for ikke at nævne indkøb og legetid med ungerne.

Mange af mine kollegaer som jeg blev sat sammen med, altså de kvindelige af dem, var på nedsat tid for blandt andet at få tid til børnene; for “Det er da synd at børn skal være i intuition fra 7-16 hver dag” Og der sad der da lige en Nina og krummede tær, for det var lige præcis sådan vores hverdag var blevet. Men det sagde man jo ikke højt og nikkede bare når de andre sagde “er det ikke også rigtigt”.

Manja blev afleveret som en af de første i vuggestuen for at jeg kunne være på arbejde kl 8.. og tit havde jeg først fri kl. 15:30 og det samme havde min bedre halvdel.. så tit var dagene for vores Manja altså 7-15:30/16 stykker. Men det har jeg lært at takle som noget “ikke-dårligt” for vores børn er meget sociale og det tror jeg er fordi de har fået lidt lange dage nogle gange..

Det provokerer mig egentlig også lidt, at der tit forbindes noget negativt med at være en “fuldtidsarbejdende” mor.. jeg er da ikke en dårlig mor af at jeg laver noget JEG kan lide for ikke at nævne at vores børn ELSKER at gå i børnehave og fritidshjem.

Synes også man forvrænger billedet lidt når man “stempler” fuldtidsarbejdende forældre, for i dagens Danmark er karriere bare en del af dét at føle sig godt tilpas, i hvert fald for mig. Jeg er lige så meget mor som jeg er ansat. Bare på 2 forskellige tider af døgnet… og måske ikke med lige så meget tid til mine børn som jeg gerne vil have, men de er glade og tilfredse og der kommer altid et varmt måltid mad på bordet trods dét at vi er sent hjemme for ikke at tale om en masse kys og kram.

For mig er det også vigtigt at mine børn lærer at det er godt at gå på arbejde og at de har et godt forbillede samt ved at man både kan have mand, børn OG et godt job uden man skal stemples ved det.

Tanken om at gå ned i tid strejfer mig da fra tid til anden, dét må jeg indrømme, men vi er gode til at finde en god balance i vores hverdagsliv og vi deler tingene op; “Hvis du henter børn, så handler jeg lige småting på vej hjem” eller “Jeg laver mad, så lægger du tøj sammen”. Og hvis man bare er gode til at finde den balance i en hverdag med 2 børn, så skal det hele nok gå… Vi har jo trods alt selv valgt at blive forældre; og mere end én gang.

Min pointe med dette indlæg er egentlig bare at vi som moderne familier skal være glade for at vi har plads til at have en god Work-family-life-balance i stedet for at rende rundt med dårlig samvittighed og i stedet kalde os gode forældre hvis vi synes at vi gør hvad vi kan for at give vores børn et godt og sundt liv.

Men speltmor; dét bliver jeg altså stadig aldrig 🙂