Noget der giver varme i hverdagen 💕

Om at ens barn pludselig skal have briller…

I november da vi var til Yngstemusens 5 års undersøgelse hos lægen (et par måneder for sent host host) konstaterede hun, at lillemusen ikke så super godt på det ene øje. Vi fik ringet til øjenlægen med det samme, der kunne give os en tid 7 januar! Så altså 2 måneder senere.. Det føles som meget lang tid MEN det gode var, at vi kunne snakke lidt med Elissa om, at hun måske skulle have briller.. Og selv vænne os til tanken.7. januar var jeg forbi den rigtig søde øjenlæge på Amagerbrogade med hende, som bekræftede det lægen havde sagt – nemlig, at Elissas ene øje så betydeligt dårligere end det andet. Han målte det til + 2,5 og han sagde vi nok skulle forberede hende på, at hun skulle have en lille brille – så løber der altså mange tanker igennem en mors hoved! For hvordan ville hun lige takle dét?!? ! SÅ vi fik en tid til starten af februar, hvor vi forinden skulle give hende nogle øjendråber der ville ”bedøve” øjet så han helt kunne fastsætte synet. 

Da vi kom hjem satte vi os med Ipaden og klikkede ind på Loui-Nielsens hjemmeside og fandt her det skønneste udvalg af børnebriller. Vores prinsesse forelskede sig straks i et par i metal lyserød med ariel på siden og der blev dagligt klikket ind på hjemmesiden for at se på dem. Vi talte løbende om det, at hun nu nok skulle have briller..

4. februar. Dagen kom og der skulle gives øjendråber! 1 dråbe i hvert øje 2 gange med 10 minutters mellemrum. GODT SÅ! Jeg forlod hjemmet (satte mig på opgangen) for det var da et værre ”børnemishandlings-senarie”! Kunne høre hende løbe gennem stuen med Kenney i hælene og hende skrige ”neeeej jeg vil ikke”. Har aldrig hørt hende skrige SÅ højt (og hun kan altså larme skulle jeg hilse at sige!)… og GLEM da lige det der med, at hun fik dem af 2 omgange! SOM OM DET KAN LADE SIG GØRE! Da Kenney først havde fået lagt hende i ”benlås” blev der bare kastet rundt med dråberne til højre og venstre i håb om at bare en af dem ville lande i øjet.. og det gjorde de heldivis. Hendes pupiller blev udvidet som de skulle og de blev givet nooooogenlunde inden for dem tidsramme øjenlægen havde sagt-1 times tid før-ish. Kenney havde nævnt episoden for lægen da de kom der op – og det var bestemt ikke første gang han havde hørt den historie. Børn vil sgu da ikke have dryppet noget i øjnene. Haha.. 

Nå – tilbage til historien: Hendes syn blev igen målt og det lå på det samme som sidst, hvilket bød på den konklusion, at hun altså skulle have en lille brille. Derudover fandt han en plet på øjet der svarer til en lille form for grå stær – men det var medfødt og derfor ikke noget der skulle gøres noget ved.

Dagen efter, besøgte vi optikeren på Amagerbrogade og.. der hang de! de fine Ariel briller hun havde forelsket sig i derhjemme på Ipaden.. og da hun fik dem på var hun jo bare smuk og de passede SÅ fint til hendes ansigt! Vi fik klaret det der nu skal klares i forbindelse med bestilling af et par briller og kunne ugen efter hente dem.

Hun har været eksemplarisk i forhold til, at skulle veænne sig til dem. De røg på med det samme da vi forlod optikeren og har været på lige siden. De første 2 dage holdt hun en pause på 10 minutter, hvor hun lige kunne hvile sine øjne. Den første dag faldt hun faktisk i søvn få timer efter hun havde fået dem på – nok fordi det var overvældende pludselig at kunne se + hendes øjne jo skulle vænnes til det.

Hun elsker sine briller og tror det vigtige i denne her proces har været, at tale med hende om det og forbinde det med noget super godt når man i en alder af 5 år pludselig skal have briller. 

  

1

  • Nana

    Hun er så smuk med briller på! ❤️ Det er bare ligesom om at det meningen at hun skulle være en pige med briller på

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget der giver varme i hverdagen 💕